dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Roskilde klarede den gennem stormen

Grundige forberedelser og mange frivillige kræfter sikrede Jyllinge Nordmark og de andre udsatte områder ved Roskilde Fjord igennem stormen uden de værste oversvømmelser
12. JAN 2015 11.25

ROSKILDE: Selvom Roskilde Kommune søndag kunne melde om vand flere steder i Jyllinge Nordmark, gik hverken fredagens eller lørdagens stormvejr så slemt, som man kunne have frygtet.

- Vores plan for områderne ved havnen og Frederiksborgvej har holdt 100 pct. Der har ikke været nogen problemer overhovedet, siger beredskabschef Lars Robetjé fra Roskilde Brandvæsen til Sjællandske.

- Vandet er på vej tilbage, hvor det hører hjemme. Vi er så småt begyndt at drosle lidt ned på beredskabets indsats. Vi har folk, der patruljerer både i Roskilde og i Jyllinge og vi arbejder fortsat i området omkring Fasanvænget, Storkevej og Lærkevej i Jyllinge Nordmark, hvor vi har haft mest at se til.

Grunden til, at beboerne i Jyllinge Nordmark alligevel måtte døje med vand på vejen, var at en af de udlagte spærringer, som dknyt skrev om i fredags, var sprunget. Der er dog ikke meldt om vand i nogen huse, men vandet stod ganske højt flere steder. For at undgå vand i husene blev der søndag afdækket med sandsække og grus.

Vandet nåede ved højeste vandstand 138 centimeter ved Roskilde.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/roskilde-klarede-den-gennem-stormen

GDPR