ROSKILDE: Som den første kommune har Roskilde besluttet at udbyde to busruter til ren el-drift. Det sker i forbindelse med, at kommunens nuværende kontraktperiode for busdrift på ruterne udløber i december 2018.
- Vi vil af med larm og luftforureningen i bymidten til glæde for beboere, turister og handlende i Roskilde. Vi har også en forpligtelse til at passe på vores klima. I en kommune, hvor borgerne oplever at vandet stiger, er vi forpligtet til at handle lokalt på en global problemstilling, siger borgmester Joy Mogensen (S).
Roskilde Kommune har valgt en model, hvor busserne lader op på endestationerne, og det vil koste en engangsinvestering på ca. 7,5 mio. kr. til ladestandere. Desuden har Movia fået 2,5 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsens Elbuspulje til hjælp til etablering af infrastrukturen. Kommunen forventer en årlig ekstra driftsomkostning på ca. 3,5 mio. kr.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.