dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

S & DF efter samråd: Vil drøfte tillid til minister

KORT NYT
31. MAR 2017 12.43

FOLKETINGET: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har fredag på et samråd beklaget, at forligspartierne ikke har fået flere oplysninger i en sag om de såkaldte kvotekonger - fiskere, der har store fangstkvoter. Og Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil nu tage stilling til, om de fortsat har tillid til ministeren. 

Ib Poulsen, der er fiskeriordfører for Dansk Folkeparti, konkluderer efter formiddagens samråd, at 'ministeren erkender, at han har fejlet. Han erkender, at han har tilbageholdt oplysninger, som vi kunne have brugt i det fremtidige arbejde mod kvotekonger', siger han og tilføjer, at 'han har løjet omkring, at han kendte til nogle forslag, som kunne bruges fremadrettet'. 

Også ordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup, vil drøfte sagen med sit parti. 'Samråd viste meget tydeligt vores mest bange anelse. Nemlig at ministeren har ligget inde med værdifuld viden, som han på flere opfordringer fra os burde have givet Folketinget. Det er meget alvorligt for ministeren, siger han'. Sagen handler om, at Folketinget ikke har fået samtlige anbefalinger til, hvad man kan gøre mod kvotekonger. I stedet har ministeren kun fremlagt ét forslag ud af en lang liste.

Artiklen er kl. 13.37 opdateret med kommentarer fra Socialdemokratiets ordfører. I den første udgave af artiklen fremgik det kun, at det var DF, der ville drøfte tilliden til ministeren internt. 


Ritzau 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/s-df-efter-samrad-vil-drofte-tillid-til-minister

GDPR