AALBORG: Efter nogle ugers tænkepause i Socialdemokratiet i Aalborg har den lokale partiorganisation nu besluttet at opgive planer om et partikontor i en lukket kælderbutik på Boulevarden, skriver TV2 Nord. Årsagen er, at der er rejst tvivl om anvendelsen af kælderbutikken til det formål ville være i strid med lokalplanen.
Formanden for Socialdemokratiet i Aalborg, Jens Larsen Pedersen, ærgrer sig over, at 'der ikke var nogen, der fik tanken at tjekke lokalplanen'. Han påpeger dog, at lejemålet er indgået via 'et stort velrenommeret erhvervsmæglerfirma', Nordicals, og hans partifælle Hans Henrik Henriksen, der er rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, påpeger, at det er udlejeren og ikke lejeren, der skal sørge for, at et lejemål overholder lokalplanen.
Kælderbutikken vil nu blive rømmet, inden den rigtigt nåede at blive taget i brug som partikontor. Socialdemokratiet er i stedet på udkig efter et andet lokale i Aalborgs midtby.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.