Så starter den politiske sæson igen

Mens alle snakker om et kommende nyt skattesystem til boligejerne, er der netop kommet nye tal for boligsalget. De viser, at priserne buldrer derudad. For prisstigningerne fra juni til juli 2016 var på landsplan 1,6 pct. for enfamiliehuse og 1,4 pct. for ejerlejligheder. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden maj-juli med de foregående tre måneder februar-april, så var prisudviklingen for enfamiliehuse 2,2 pct., mens den var 2,3 pct. for ejerlejligheder.

De årlige prisstigninger ligger heller ikke på den lade side i forhold til den generelle inflation. Prisen på ejerlejligheder lå i perioden maj-juli 8,1 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 4,7 pct. 

Med en forventet fastlåsning af boligbeskatningen, må det forventes, at både prisstigningerne og ikke mindst prisfaldende vil blive kraftigere end set hidtil.

Det nys indkaldte Folketing kunne i den forgangne uge også se, at Bruttonationalproduktet (BNP) for 2. kvartal 2016 blev nedjusteret en kende. Det blev nedjusteret med 0,1 procentpoint fra 0,5 til 0,4 procent i forhold til første offentliggørelse. Der er stadig tale om en positiv økonomisk vækst, men den ligger i den beskedne ende af den optimistiske skala.

Fremgangen blev især understøttet af fortsat pæn vækst i det offentliges og husholdningernes forbrug samt eksporten. For den samlede indenlandske efterspørgsel faldt faktisk med 0,4 pct. på trods af forbrugsvæksten.

Arbejdsløshedstallene giver altid politikerne panderynker – om end ledigheden stadig er på et relativt lavt niveau. I august steg bruttoledigheden med 1.400 fra 113.700 til 115.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3.

Ledigheden er langt fra ligeligt fordelt landsdelene i mellem. Fra juli til august faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint på Bornholm og i Østjylland, mens den var uændret i Sydjylland. I de øvrige landsdele steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint fra juli til august. Herefter var Nordsjælland med en ledighedsprocent på 3,2 endnu en gang landsdelen med den laveste ledighedsprocent - efterfulgt af Vestjylland med 3,3 pct. I den modsatte ende af skalaen finder man Byen København og Fyn, som begge havde ledighedsprocenter på 5,2 for august.

Skal politikerne lede efter positive nyheder, skal de vende deres opmærksomhed mod økologien.
Her går det godt, men det er nu også småt.

I 2015 blev driftsresultatet for økologiske svinebedrifter på 2,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,0 mio. kr. i forhold til 2014. Især prisstigninger på økologisk svinekød har bidraget til det positive resultat. På trods af det gode resultat er den økologiske svineproduktion i Danmark begrænset. Der var i 2015 kun 30 økologiske heltidsbedrifter, mens der var lidt over 2.500 konventionelle bedrifter, som havde et gennemsnitligt driftsresultatet på minus 385.000 kr. Driftsresultatet er før aflønning af landmandens eget arbejde.

Offentlige ydelser der fylder rigtig meget i politikernes hoveder og på de offentlige budgetter, er udgifter til de sociale og sundhedsmæssige aktiviteter. De samlede sociale og sundhedsmæssige udgifter var på 655 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til 2014. Hermed udgør udgiftsposten en tredjedel af BNP (33 pct.).

De sociale og sundhedsmæssige udgifter dækker et bredt område. Ud over kontante ydelser som arbejdsløsheds-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og pensioner (både offentlige og private) indgår også naturalydelser fx hospitalsvæsen, plejehjem, daginstitutioner og forsorgshjem
Udgifter til alderdom udgør 36 pct. af de samlede udgifter i 2015, og er dermed den største udgiftspost på det samlede sundhedsmæssige og sociale område. Udgifterne til sundhedsområdet, hvoraf sygehusene lægger beslag på broderparten, er den næststørste post med 19 pct. af de samlede udgifter.

Den stramme økonomiske politik, der føres i Danmark gør, at Danmark er i stand til at ligge inden for rammerne af de såkaldte ØMU-kriterier. Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt fra 44,8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 40,4 pct. af BNP i 2015 og udgjorde 802 mia. kr. ved udgangen af 2015. Faldet i ØMU-gælden skyldes et fald i den statslige gæld, som bl.a. afspejler at statens indestående i Nationalbanken er reduceret. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP.

I 2015 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 1,7 pct. af BNP. I 2014 var der et overskud på ØMU-saldoen på 1,5 pct. af BNP. Forringelsen i 2015 skyldes først og fremmest væsentligt reducerede engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen, som havde mindre effekt i 2015 end i 2014, samt betydeligt lavere indtægter fra den volatile (dvs. tilbøjelighed til at vise store udsving inden for et kort tidsrum) pensionsafkastskat.

Det antages, at der er ca. 50.000 personer i Danmark, der modtager en eller anden form for handicapydelse efter Den sociale servicelov. Optalt på 32 kommuner kan man konstatere, at mænd udgør 54 pct. af ydelsesmodtagerne. Af disse er 82 pct. ugifte. Tallet er kun 66 pct. for de kvindelige modtagere af handicapydelser. Kvinderne er i højere grad end mændene enten enker, fraskilte eller gift. Disse tre grupper udgør tilsammen 34 pct. af de kvindelige modtagere af en handicapydelse, mens det gælder 18 pct. af mændene.

Det kan også konstateres, at Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den mest udbredte type handicapydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'