To tilskudspuljer under drikkevandsfonden er nu åbne for ansøgninger med samlet 33,9 mio. i år, oplyser Miljøstyrelsen. Den ene pulje kan søges af kommuner, vandsamarbejder og vandforsyninger til projekter, der kan beskytte jorden over grundvandsmagasinerne inden for de strategisk vigtige drikkevandsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Det kan fx ske ved at indgå frivillige aftaler med lodsejerne om ophør af sprøjtning og gødskning.
Som noget nyt i år kan der kun ydes tilskud til projekter udenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Den pulje lukker for ansøgninger d. 1. oktober 2023. Med den anden pulje kan private lodsejere få tilskud til at lukke ubenyttede såkaldte spøgelsesbrønde og boringer til indvinding af grundvand, herunder brønde og boringer, der ikke er lukket korrekt.
Vandforsyninger, vandsamarbejder og kommuner kan også søge om tilskuddet på vegne af private lodsejere. Det er en betingelse for at få tilskud, at brønden eller boringen ligger inden for et ’indvindingsopland til en almen vandforsyning’ eller inden for et ’område med særlige drikkevandsinteresser’.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.