Sagsbehandlingstiden for husdyrgodkendelser i kommunerne er forkortet på ny og er nu i gennemsnit på 4,4 måneder, viser Miljøstyrelsens nye husdyrstatistik for første halvår af 2017.
Dermed er sagsbehandlingstiden i løbet af de seneste år næsten halveret sin den i 2013 lå på i gennemsnit 7,9 måneder.
- Enkelte kommuner har dog stadig problemer med lange sagsbehandlingstider. Jeg har bedt Miljøstyrelsen kontakte de pågældende kommuner med henblik på at afklare om vejledning og lignende kan hjælpe dem med at nedbringe sagsbehandlingstiden, siger miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en kommentar.
1. august 2017 trådte en ny husdyrregulering i kraft, der giver mulighed for at ansøge om fleksibel anvendelse af driftsarealer, ligesom der er udviklet et nyt it-system, der skal understøtte, at sagsbehandlingstiderne på sigt kan reduceres yderligere. Op til ikrafttræden af de nye regler blev der indsendt væsentligt flere ansøgninger end normalt, og de mange ansøgninger kan betyde, at sagsbehandlingstiden forøges i andet halvår af 2017.
mk
Fakta
Top-5 for hurtig sagsbehandling
- 1,6 måneder: Morsø
- 1,9 måneder: Skanderborg
- 1,9 måneder: Sorø
- 2,1 måneder: Næstved
- 2,4 måneder: Syddjurs
- 2,4 måneder: Vejen
- 2,4 måneder: Kolding
- 2,5 måneder: Horsens
- 2,5 måneder: Vordingborg
- 2,6 måneder: Viborg
Bund-5 for langsom sagsbehandling
- 7,4 måneder: Lolland
- 8,6 måneder: Bornholm
- 9,8 måneder: Nyborg
- 14,2 måneder: Svendborg
- 17,2 måneder: Langeland
Læs eller download hele husdyrstatistikken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.