
SAMSØ: Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) er ikke udtalt begejstret for, at der nu sættes 60 mio. kr. af til en forundersøgelse af muligheder for en bro over Kattegat. Han frygter for charmen på øen med en bro tværs gennem landskabet, oplyser TV2 Østjylland.
Han frygter også, at turisme vil blive ramt, hvis en bro bliver placeret gennem øen, for så vil noget af den natur, som mange gæster kommer for, blive anderledes.
- Dog kan det være, vi får flere tilflyttere, fordi det bliver attraktivt at bo på Samsø, når man lettere kan pendle til Aarhus og København, siger Marcel Meijer.
- Men vi håber, at nogle af pengene til undersøgelsen bliver brugt på at finde ud af, hvordan man skåner naturen på Samsø bedst. Især hvis broen skal gå tværs over øen, lyder det fra borgmesteren.
Trængsel
Over for TV2 Østjylland svarer transportminister Ole Birk Olesen (LA) på den kritik, der er kommet fra flere sider, som frygter, at en Kattegat-forbindelse vil ramme den sydlige del af landet og Fyn.
- Bilister der rejser mellem Nordjylland og Østjylland til København og Vestsjælland og den anden vej vil kunne spare en time. Man skal aldrig tænke, når man ser så store gevinster, at det går ud over nogen, siger Ole Birk Olesen til TV2 Østjylland og fortsætter:
- På et tidspunkt op i 30'erne og 40'erne vil der komme trængselsproblemer over Fyn og op gennem Jylland, og så er det da bedre at få en anden måde, som folk kan rejse på.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.