
SAMSØ: Samsø er blevet en billig smutvej for lastbiler mellem Sjælland og Jylland.
En støttepulje til godstransport betaler nemlig mere end halvdelen af en lastbils tur til og fra danske småøer. Det har gjort turen over Samsø attraktiv for vognmænd, der skal have lastbiler tværs over landet, fortæller DR Østjylland.
Det vækker stor bekymring for de lokale vognmænd, som støtten egentligt var tiltænkt.
Billig genvej
- Lastbilerne holder tit på færgehavnene, og så tager de med morgenfærgerne til Jylland, efter de er kommet ind med aftenfærgen fra Sjælland, siger vognmand Søren Peter Kjeldahl, Samsø.
Han oplever, at vognmænd fra fastlandet benytter sig af støtteordningen til at skyde en billig genvej gennem landet. Og det er et stort problem, mener ham.
- Når der ikke er flere penge i kassen, så er der bare ikke flere. Og så er pengene brugt til noget, de ikke var tiltænkt, siger Søren Peter Kjeldahl.
Fylder færgerne
Ordningen er tiltænkt vognmænd på øerne, der ved at få tilskud til færgebilletter kan blive lige så konkurrencedygtige som deres kolleger på fastlandet.
Borgmester på Samsø Marcel Meijer (S) frygter, at ordningen vil blive udnyttet i så stor stil, at tomme lastbiler vil fylde færgerne.
- Det kan tage den plads på færgerne, der ellers skulle bruges af turister eller vores egne godstransportører, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.