Samsø må hente grus til de glatte veje på fastlandet

KORT NYT
25. JAN 2026 9.32

SAMSØ: Samsø  kommunen betaler dyrt for at fragte sand og grus fra Jylland til spredning på øens glatte veje, selvom begge dele findes på øen: "Det er en falliterklæring", siger borgmester Per Urban Olsen (K), til TV2 Østjylland. Henover vinteren er der blevet sejlet omkring 1600 tons til øen.

I årtier er der blevet gravet sand og grus i øens grusgrav på Nordby Hede og på stranden ved siden af Sælvig Havn, men udvindingen er blevet stoppet af henholdsvis Kystdirektoratet og Fredningsnævnet. Sidstnævnte har endnu ikke behandlet en ny ansøgning om tilladelse fra Region Midtjylland.

Regionen er derudover i dialog med Kystdirektoratet, der tidligere har frarådet at fjerne sand fra kysten pga risiko for oversvømmelse og kysttilbagerykning i området. "Jeg er på ingen måde enig i de afslag, de har givet. Jeg håber virkelig, vi får tilladelser begge steder igen", siger Per Urban Olsen. 

cwa

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/samsoe-maa-hente-grus-til-de-glatte-veje-paa-fastlandet

GDPR