Lørdag blev der sat et vigtigt punktum for SAS-konflikten, da det stod klart, at et stort flertal af SAS-piloterne har stemt ja til en ny overenskomst. SAS og de strejkende piloter i SAS Pilot Group nåede endelig til enighed om en overenskomst den 19. juli. Og med et ja fra 93 procent af de danske SAS-piloter er den overenskomst nu en realitet. Også de svenske og norske piloter har godkendt aftalen.
Den nye overenskomst gælder de næste fem et halvt år og giver piloterne en øvre arbejdstid på 60 timer om ugen. Piloterne er også gået med til at gå 25 procent ned i løn. Til gengæld har SAS indvilget i at genansætte de piloter i SAS Scandinavia, der blev opsagt under coronapandemien.
SAS har den seneste tid fløjet med markant færre passagerer end normalt. 1,3 millioner passagerer fløj med luftfartsselskabet i juli. Det er 32 procent færre end måneden før og skyldtes blandt andet strejken. Samtidig er det værd at huske på, at SAS fortsat skal forhandle aftaler med andre medarbejdergrupper end piloterne. Det er eksempelvis besætningsmedlemmerne, som også vil kunne true med strejke.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.