Hvordan man kunne håndtere de godt 60.000 forladte helårshuse rundt omkring i landet, forsøger Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner i samarbejde med blandt andet et arkitektfirma at finde ud af i nyt projekt, oplyser TV2 Øst.
Planerne gælder i første omgang seks ejendomme fordelt i de tre kommuner. Projektet tager udgangspunkt i den nye flexboliglov og ambitionen er at gentænke de tomme huse, så de kan danne ramme om et nyt rekreativt fritidsliv for byboerne, tæt på landdistrikternes naturværdier, beskriver Norrøn projektet.
På baggrund af undersøgelser og segmentering af det potentielle marked, har Norrøn udarbejdet en overordnet vision for 'Det Danske Landsted' som pendant til 'Den Svenske Ødegård' eller 'Den Norske Fjeldhytte'.
Visionen er at 'udarbejde et overordnet nationalt greb der kan suppleres af en regional identitet, der tilsammen udgør både et gennemgående værdisæt, samt en specifik tilknytning', hedder det. Projektet tager udgangspunkt i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommune, der på tværs af hinanden har et stærkt regionalt slægtskab.
Identiteten skaber et samlet arkitektonisk udtryk på tværs af de forskellige bygningstypologier, og tager udgangspunkt i en fortolkning af den lokale byggeskik og materialebrug.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.