
Regeringens klimapartnerskaber offentliggør nu seks sektorkøreplaner, der gør status på partnerskabernes arbejde og peger på fremtidige indsatsområder i den grønne omstilling, oplyser Erhvervsministeriet.
Regeringen og erhvervslivet har etableret 14 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets sektorer. De skal styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
Som en del af arbejdet med klimapartnerskaberne udarbejdes der sektorkøreplaner for hvert partnerskab. Dermed giver de et overblik over de igangsatte grønne indsatser, der vil blive arbejdet videre med de kommende år.
12 ud 14 i gang
De første seks sektorkøreplaner blev lanceret i foråret 2021, og nu lanceres de næste seks. Dermed er der lavet sektorkøreplaner for 12 af 14 klimapartnerskaber.
Som del af arbejdet med klimapartnerskaberne mødes regeringen halvårligt med formændene for regeringens 14 klimapartnerskaber, erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og uafhængige eksperter i Grønt Erhvervsforum for at drøfte erhvervslivets grønne omstilling.
De seks sektorer er handel, luftfart, det blå Danmark, service, it og rådgivning, bygge og anlæg samt finans.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.