Seks skoler er blevet udvalgt og får en samlet støtte på op til 21 mio. kr. i forbindelse med kampagnen Skole+, oplyser DIF, Dansk Idrætsforbund. Byggeprojekter på de seks skoler skal vise vejen for, hvordan man kan inddrage idræt og bevægelse i skoledagen og samtidig åbne skolerne op for foreningslivet og det øvrige lokalsamfund
Kampagnen skal gøre det muligt for et antal skoler at gennemføre byggeprojekter, som understøtter kravet om mere idræt og bevægelse i skolen og som giver børn og vokse lyst til at være aktive - både i skoletiden og i fritiden.
Seks skoler er blevet udvalgt og skal i gang med at udvikle og senere realisere byggeprojekter. Det drejer sig om:
Mosedeskole i Greve Kommune (op til 5 mio.)
Stokkebækskolen i Svendborg Kommune (op til 3 mio.)
Virring Skole i Skanderborg Kommune (op til 1,63 mio.)
Søndervangskolen i Aarhus Kommune (op til 3,5 mio.)
Arresø Skole i Halsnæs Kommune (op til 2,83 mio.)
Haarby Skole i Assens Kommune (op til 5 mio.)
Indholdet i de kommende byggeprojekter spænder vidt. Der er blandt andet visioner om, hvordan passive gangarealer gøres til aktive læringsrum, hvordan bevægelsesstier etableres, og hvordan der opføres multifunktionelle tilbygninger, som også henvender sig til det omkringliggende samfund og dets foreningsliv.
Den nye folkeskolereform betyder mere idræt og bevægelse i skoledagen, og det stiller krav til skolernes fysiske faciliteter. Det er blandt andet baggrunden for, at Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund er gået sammen om kampagnen Skole+.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.