
SILKEBORG: Gennem de seneste fem år har Silkeborg Kommune mindsket brugen af rottegift med 86 pct. Rottehunde, uglekasser og smækfælder er nogle af de giftfrie bekæmpelsesmetoder, kommunen benytter for at mindske brugen af rottegift.
I 2017 blev der i gennemsnit brugt knap 500 gram gift pr. anmeldelse. I 2021 var tallet faldet til 70 gram. Det gavner biodiversiteten og de mange dyr, der spiser rotter.
Samtidig bliver der anmeldt færre rotter i kommunen, end der gjorde for fem år siden. I 2017 fik Silkeborg Kommune 3.377 anmeldelser mod 2.717 i 2021.
De traditionelle smækfælder er det vigtigste led i rottebekæmpelsen. Som erstatning for rottegift har kommunen udleveret 5.000-6.000 smækfælder til borgere, som har haft rotter i 2020 og 2021.
Silkeborg benytter også dyr i den giftfrie rottebekæmpelse. Igennem de seneste år har kommunen opsat cirka 40 uglekasser i håb om at tiltrække natugler, som er en af rottens naturlige fjender. Flere af kasserne har siden været hjem og rugested for natugler.
Med endnu et skud på stammen har kommunen desuden tre rottehunde, som ejes af rottefængere i kommunen. Hundene kan snuse sig frem til rotterne og dræbe dem hurtigt og giftfrit. Og selv når de ikke fanger rotterne, snuser de sig frem, til hvor rotter har været og hjælper dermed rottebekæmperen med at finde de bedste steder at placere fælderne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.