SILKEBORG: En ny, grøn og klimasikret bydel med 250 ejer- og lejeboliger i Silkeborg bliver til i tæt samarbejde med 10 virksomheder.
Silkeborg Kommune har som optakt til byggemodningen inviteret virksomhederne til at bidrage med forslag til, hvordan man håndterer regnvand i bydelen i det naturskønne område ved Gødvad Enge. Det er Danmarks første OPI-projekt for byggemodning:
- Miljøet er højt på dagsordenen i Silkeborg Kommune, og vi har også et stærkt ønske om at gennemføre udviklingsprojekter i partnerskaber. Derfor har vi valgt at gennemføre byggemodningen som et OPI-projekt. Tanken er, at vi alle bliver klogere ved at gå i dialog tidligt i processen, og med Gødvad Enge har vi en enestående mulighed for sammen skabe en spændende, bæredygtig, ny bydel, siger borgmester Steen Vindum (V).
Det 30 hektar store boligområde skal være 'en bydel i vandbalance' med genbrug af regnvand, åbne kanaler og anden rekreativ brug af vand. Alt regnvand skal håndteres uden at sende noget videre til Nebel Bæk eller i kloakken.
Bydelen vil også på andre felter blive bæredygtig, og tanken er at afprøve og udvikle nye miljøløsninger i Gødvad Enge. Med i partnerskabet er Silkeborg Forsyning og Challenge:Water med hjemsted i Ferskvandscentret, og Arbejdernes Byggeforening har et bæredygtigt byggeri på tegnebrættet.
De 10 virksomheder fremlagde fredag deres bud på bæredygtige og innovative løsninger i 'en bydel i vandbalance'. De er blevet til i grupper på tværs af fag og brancher.
Styregruppen arbejder nu videre med virksomhedernes forslag. Efter planen tages første spadestik i efteråret.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.