
SILKEBORG: Silkeborg Kommune er kåret som Danmarks Friluftskommune af repræsentanter fra Friluftsrådet, Naturvejlederforeningen, Park- og Naturforvalterne, Danmarks Idrætsforbund og Københavns Universitet.
- Silkeborg Kommune arbejder visionært og ambitiøst med friluftslivet. Det samlede resultat er en lang række af friluftsprojekter, der kommer borgere og besøgende til gode, skriver juryen i begrundelsen for valget af Silkeborg.
Borgmester i Silkeborg, Steen Vindum (V), er selvsagt stolt over titlen:
- Det er en stor anerkendelse af vores vision om at tænke 'friluftsliv hele livet' til gavn for både vores egne borgere og de mange danske og internationale gæster, som besøger vores kommune hvert år for at nyde og bruge vores fantastiske natur med bynære skove og søer, siger han.
Silkeborg Kommune har bl.a. udarbejdet en friluftsstrategi, der er en integreret del af kommuneplanen med en lang række konkrete friluftsprojekter på vej.
Danmarks Friluftskommune er en årlig pris, som uddeles til en kommune, der gør en særlig indsats for at fremme friluftslivet. Med prisen følger en kontant præmie på 250.000 kr.
Tidligere vindere:
- 2016: Vejle
- 2015: Gladsaxe
- 2014: Kolding
- 2013: Tårnby
- 2012: Svendborg
- 2011: Faaborg-Midtfyn
- 2010: Esbjerg
- 2009: Vejle
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.