SILKEBORG / AARHUS: Fra 1. december deler Silkeborg Kommune julegaver ud på en ammecafé i Aarhus. En rygsæk med lidt til den lille - og gode argumenter for at slå sig ned i Silkeborg. Det er årets julegave fra Silkeborg Kommune til barselsmødre i Aarhus, og gaverne bliver fra 1. december delt ud på cafeen Hos Sofies Forældre.
- Vi har valgt at alliere os med en ammecafé, for vi vil gerne have fat i mødrene, mens de er på barsel. Det er lige der, den toværelses begynder at blive for trang, og de er på vej ud på boligjagten, og så har vi mange gode argumenter for, at de skal vælge Silkeborg, siger bosætningskonsulent Kristoffer Mølstrøm, Silkeborg Kommune.
Det er ikke mindst overkommelige huspriser, smuk natur, gode rammer for børnefamilier og Silkeborgmotorvejen, der giver hurtig adgang til arbejdspladser og meget andet i hele det midt- og østjyske område. Bag initiativet står Silkeborg Kalder, som arbejder på at få børnefamilier til at flytte til Silkeborg. I sommer inviterede Silkeborg Kalder børnefamilier ind på en pop-up legeplads i Aalborg og på Store Torv i Aarhus.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.