Som noget nyt er det i år ikke kun sirenerne, der giver lyd fra sig, når varslingssystemet testes første onsdag i maj. App’en ’Mobilvarsling’ vil nemlig hyle på tusindvis af mobiltelefoner sammen med sirenerne, når testen finder sted onsdag den 4. maj kl. 12.
Den nye app, der er downloadet over 50.000 gange, siden den blev lanceret den 24. februar i år, gør det muligt for brugerne at blive advaret direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer i Danmark. App’en udsender beredskabsmeddelelser fra myndighederne, varslinger om storm, orkan, kraftig regn, skybrud og snestorm fra DMI samt særmeldinger fra Vejdirektoratet om akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed.
’Mobilvarsling’ er udviklet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Vejdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut og Rigspolitiet. Den er gratis og kan hentes til iPhone og Android-mobiltelefoner.
Læs mere på mobilvarsling.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.