KOLDING: Orkidé-arten skov-gøgeurt dukkede op i baghaven hos Kosmetolog- og frisørskolen 'Beauty and Style', da Kolding Kommune var på tilsyn efter den forhadte og giftige bjørneklo-plante på arealerne, som ligger i umiddelbar forlængelse af baghaven, fortæler kommunen.
Ejer af matriklen og ambassadør for kosmetolog- og frisørskolen, Heidi Sommer, er meget overrasket over fundet:
- Det er sjovt og spændende, at orkidéen er dukket op i vores baghave, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at beskytte planten, og måske få den til at brede sig.
Kommunens biologer giver nu deres gode råd derom videre til Heidi Sommer. Orkidé-ekspert, biolog Bent Vestergaard Petersen fra By- og Udviklingsforvaltningen, håber, at den enlige blomstrende plante nu vil sprede sine frø til flere lokaliteter i kommunen.
Blomsten er sandsynligvis endt i baghaven ved hjælp af spredning med vinden. Nogle arter kan vindspredes over lange afstande, men kun få frø ender som blomstrende planter, da orkideer stiller meget specifikke krav til jordbundsforhold og mikroklima for at kunne spire og blomstre. De nærmeste steder, hvor der tidligere er fundet Skov-Gøgeurt, er på Trelde Næs ved Fredericia og i Vargårde Skov ved Hejls.
Orkidéer er den plantefamilie på jorden, der har flest forskellige arter, med over 30.000 arter på verdensplan. Mange af dem er farverige og har en meget specialiseret levevis og bestøvning. Der findes 35 forskellige vilde orkidéarter i Danmark. De fleste danske orkidé-arter er sjældne, og flere af dem er truede. Orkidéerne har et tæt samliv med svampe, og for at et orkidéfrø kan spire, skal der være bestemte svampe til stede i jorden. Svampen hjælper orkidéen ved at tilføre næring til frøet. Alle danske orkidé-arter er fredede, og de må derfor ikke plukkes eller opgraves.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.