AALBORG: Aalborg Kommune har fået så mange henvendelser om generende måger, at den har hyret et skadedyrsfirma til at hjælpe med reguleringen, fortæller DR Nordjylland. I løbet af de første ti dage, kommunen har haft tilladelse til at skyde måger i Aalborg, har den fået henvendelser fra omkring 70 boligselskaber, grundejerforeninger og virksomheder, fortæller DR Nordjylland.
Mågerne har særdeles gode vilkår i byerne, fortæller naturvejleder Klaus Godiksen. Her kan de være i fred og yngle på byens flade tage. Det 'generer de folk på det groveste', fortæller han. Mågerne forstyrrer nattesøvnen og stjæler mad, hvis folk spiser ude, siger Klaus Godiksen til DR Nordjylland.
Reguleringen af bestanden sker i første omgang ved at forsøge at skræmme mågerne væk, men hvis det ikke virker, sker reguleringen ved bortskydning. Naturstyrelsen har givet Aalborg Kommune tilladelse til at regulere bestanden af voksne måger frem til den 15. april.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.