ODENSE / KØBENHAVN: I denne uge besluttede både Odense og København sig for, at ældre dieselbiler skal udstyres med partikelfilter for mindske partikelforureningen, viser udvalgsreferater fra de to byer - henholdsvis by- og kulturudvalget i Odense og teknik- og miljøudvalget i København.
Det er en ændring af miljøbeskyttelsesloven pr. 1. april, der gør det muligt for de fem byer med miløjzoner også at skærpe kravene til dieselpersonbiler. Indtil da har fokus været på lastbiler og busser.
De personbiler, der er typisk er tale om, er biler fra 2009 og ældre, og i Odense er forventningen, at filterkravet vil betyde en reduktion af partikelforueningen med 40 pct.
- De 1.800 biler udgør en stor andel af forureningen, selvom det er få biler. Vi har en rimelig ny bilpark i Danmark og Odense, og vi er hurtige til at omstille os til el- og hybridbiler, så det her med at have gamle biler, der forurener voldsomt i vores byer, skal være fortid. Men jeg er faktisk ærgerlig over, at bilerne ikke bare bliver skrottet. Jeg synes, de skal helt væk, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K) til Fyens Stiftstidende.
Fem miljøzonebyer
Forventningen om en reduktion af partikelforureningen er på de samme omkring 40 pct. i København, hvor der er omkring 3.600 indregistrerede dieseldrevne personbiler uden partikelfilter.
Før kravene om filtre kan udmøntes, skal der være en offentlig annoncering på mindst fire uger, og i København skal Borgerrepræsentationen tage stilling til en udvidet annoncering til otte uger for at sikre nok til omstillingen.
Og det fremgår af referatet fra teknik- og miljøudvalget i København at "Ved en vedtagelse af at indføre krav om partikelfilter til dieseldrevne personbiler igangsætter og koordinerer Teknik- og Miljøforvaltningen med de øvrige miljøzonekommuner en varslingsperiode på ni måneder, jf. lovgivningen. Varslingsperioden forventes at kunne igangsættes ultimo 2022 og træde i kraft den 1. oktober 2023."
De fem miljøzone kommuner, der er på vej med regler for dieselpersonbilerner, er ud over København og Odense, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. Der skønnes at være i alt omkring 90.000 dieseldrevne personbiler uden partikelfilter i landet.
Se mere om miljøzonekommunerne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.