dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Polfoto

Skandaleramte bycykler er på vej tilbage

Københavns og Frederiksbergs nye men slingrende by- og pendlercykelprojekt er på vej op på cykelstien igen, tyder det på

KØBENHAVN: For et par uger siden meldte firmaet Gobike bag cykelsystemet ellers, at de ikke kunne levere det lovede antal cykler til tiden. Politikere i Frederiksberg og Københavns Kommuner truede med at begære firmaet konkurs og lukke hele projektet ned, hvis ikke der inden 1. maj forelå en skudsikker plan for såvel økonomien som leverance af det lovede antal cykler. Det skriver Politiken.

Så de 1860 københavnske bycykler kommer formentlig aldrig på gaden. Det var både fonden bag de skandaleramte bycykler og Københavns miljø- og teknikborgmester ret sikre på for to uger siden. Og det var forventet, at pendler og bycykelfonden på et bestyrelsesmøde onsdag ville beslutte at ophæve kontrakten med leverandøren af cyklerne, firmaet Gobike.

Men det var en overraskende melding bestyrelsesformand for by- og pendlercykelfonden, Nikolaj Bøgh, havde med ud fra mødet:

- Det krav, vi har sendt dem, har haft en meget tydelig effekt. Vi har fået en tilbagemelding om, at de vil garantere for de beløb, der er blevet indbetalt, og at de tilsyneladende også vil levere en fornuftig udrulningsplan for de sidste 1400 cykler, siger han til DR København.

Cykler på vej
Den melding har fået bestyrelsen til indtil videre at droppe planerne om at ophæve kontrakten. Go Bike mangler forsat at levere 1400 cykler, og en stor del kan være på gaden inden længe, lyder meldingen fra bestyrelsesformanden:

- Det ser ud til, at vi kan være oppe på en kritisk masse på omkring 1000 cykler her i løbet af forsommeren, siger han til DR København.

Gobikes plan er ifølge Politikens oplysninger at have leveret omkring 1.000 cykler den 1. juli, og de resterende i sensommeren frem til oktober.

Ifølge Nikolaj Bøgh skal juristerne især sikre, at de to kommuner og DSB står forrest i køen og får deres forudbetalte støtte til projektet tilbage, hvis Gobike alligevel ikke formår at indfri løfterne og må erklæres konkurs.

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/skandaleramte-bycykler-er-paa-vej-tilbage

GDPR