SKANDERBORG: Skanderborg Kommune opstiller nu i samarbejde med HedeDanmark 20 nye målestationer, der skal give besked om is og store mængder vand på vejen, oplyser kommunen.
I forvejen indsamler tre målestationer viden om vind og vejr på vejene, og med de nye målere kan kommunen lave endnu bedre glatførebekæmpelse, fx salte mere præcist om vinteren og på den måde både spare penge og undgå unødvendig oversaltning, der belaster miljøet. Glatførestationerne kan både måle lufttemperatur, luftfugtighed og temperaturer på vejbanen.
De nye stationer er også udstyret med regnvandsmålere, som kan give større viden om fx lokale skybrud, der kan udgøre en risiko på vejene. Kommunen er i samarbejde med en klimatolog i gang med at placere de nye glatførestationer, der skal tages i brug til vinter. Alle kan se de oplysninger, som de indsamler, på Vejdirektoratets hjemmeside trafikken.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.