
SKANDERBORG: Storstilede planer om udsigtsterrasse med glaskuppel, "smagløse" initiativer og konkrete forslag, der var i strid med eksisterende fredninger og beskyttelseslinier. Det var nogle af elementerne i en Himmelbjerg-vision, der blev heftigt diskuteret i 2018-2019, og som aldrig blev gennemført.
Mange borgere syntes, det gik for vidt med at tiltrække turister for enhver pris. En gruppe borgere samlede sig i foreningen "Folkets bjerg", som var imod arkitektplanens "mainstreamløsninger" og hellere så jordnære forbedringer som mere sikre stier.
Skanderborg Kommune sætter nu en ny undersøgelse i gang, som skal fremtidssikre det traditionsrige udflugtsmål og mødested, oplyser foreningen Realdania, der støtter projektet.
Klar til forsommer 2021
Arbejdet vil give konkrete bud på udviklingen af tre elementer: Demokratihistorien på Himmelbjerget og formidlingen af den, oplevelsen undervejs på bjerget – og ankomsten til bjerget, når man kommer kørende eller sejlende.
Efter diskussionerne blev et foreløbigt punktum i processen sat i oktober 2019, hvor styregruppen bag Himmelbjerget og en række lokale interessenter blev enige om et fælles forståelsespapir for udviklingen. Det forståelsespapir og byrådets vision danner udgangspunkt for det nye arbejde.
Processen går nu i gang med at finde en egnet rådgiver, som udover at lave undersøgelsen også kommer til at forestå inddragelse af forskellige interessenter i processen. Det er forventningen, at resultaterne kan præsenteres for byrådet i forsommeren 2021.
- Himmelbjerget er i dag et af Danmarks bedst besøgte attraktioner med en storslået natur og unik kulturarv.
- Stedet besøges af ca. 400.000 mennesker årligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.