dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

SKAT slipper for massivt overarbejde

KORT NYT
22. SEP 2015 12.49

Med en frifindelse fra Højesteret slipper SKAT for at genoptage 110.000 ejendomsvurderinger. For den tidligere sommerhusejer Jørgen Rønne drejede sagen sig blot om nogle få tusinde kroner, men perspektivet i sagen er altså betydeligt større - både for SKAT og for tusindvis af andre boligejere.

Ifølge Skats advokat, Steffen Sværke, ville arbejdet med de 110.000 yderligere ejendomsvurderinger have krævet op mod en million ekstra arbejdstimer, men den byrde slipper myndigheden altså for.

- Højesteret lægger til grund, at Skat ved ansættelse af grundværdien under brug af vurderingstekniske hjælpemidler havde foretaget et skøn, som tog hensyn til den pågældende ejendoms forhold. Oplysningerne om de priser, der var opnået i de seneste år før vurderingen ved salg i det pågældende sommerhusområde, bestyrkede, at den ansatte grundværdi ikke var for høj, lyder det blandt andet i dommen. Højesteret påpeger, at sommerhusejeren under retssagen ikke har sandsynliggjort, at myn­dig­­hedernes vurdering var forkert.

 

 

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/skat-slipper-for-massivt-overarbejde

GDPR