SKIVE: Fredag fik Skive Kommune dispensation til at rejse et gelænder langs trappen på gravhøjen Bette Jenses Hyw på Fur. Med det sættes der efter års tovtrækkeri punktum i sagen, oplyser kommunen på sin hjemmeside.
Siden 2014 har det på grund af en bestemmelse i Museumsloven været ulovligt at have et gelænder stående på gravhøje som den på Fur. Slots- og Kulturstyrelsen pålagde kommunen at fjerne det oprindelige gelænder, hvilket ikke faldt i god jord hos en gruppe ældre fur-boere, der med tilnavnet Gelænderbanden etablerede et nyt gelænder. Fire-fem gange har kommunen og den såkaldte Gelænderbande skiftevis pillet ned og sat op, sideløbende med, at banden kæmpede for at få Museumsloven ændret.
Sidste år lykkedes det, og for to måneder siden søgte kommunen den dispensation til at opsætte et gelænder, som den nu altså har fået. Der kan klages over afgørelsen i de kommende fire uger. Kommer der ingen klager eller indsigelser, vil kommunen tage fat på udformningen af det nye gelænder.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.