
SKIVE: BioGas2020 skal være udgangspunkt for et nyt stort samarbejde indenfor Øresund, Kattegat, Skagerrak regionen og være med til at synliggøre udviklingsmulighederne på tværs af regionen samt forme rammen for et skandinavisk biogasprogram, lyder det fra Skive.
I forprojektet dokumenteres udviklingstendenser, politik, samt barrierer og muligheder for samarbejde i ØKS regionen. Dette skal ske ved at sætte fokus på de eksisterende, aktuelle projekter, innovationsmiljøer af virksomheder, samarbejder i 'eksisterende clusters' og i 'emerging clusters'. Det forventede udbytte af forprojektet er en model for det skandinaviske biogasprogram, der skal være med til at sikre en hurtigere udvikling indenfor branchen baseret på vidensudveksling og udvikling af hele biogasværdikæden.
I Danmark, Norge og Sverige har man sat sig et mål om at øge andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug: I Danmark er målet, at vi i 2050 skal være 100 pct. forsynet med vedvarende energi. For at kunne nå målet blev der i marts 2012 indgået et dansk energiforlig, som afsætter 225 mio. kr. i anlægsstøtte til nye biogasanlæg samt udvidelse af allerede eksisterende anlæg. For at støtte op om målet satses der i mange kommuner på at omlægge den kollektive trafik til biogas.
Der har i de tre skandinaviske lande været forskellige forudsætninger for såvel produktion som anvendelse af biogassen. De forskellige forudsætninger ser nu ud til at kunne anvendes aktivt til et øget samarbejde og vidensudveksling på tværs af landegrænserne. Et samarbejde der kan være med til at generere vækst og øge beskæftigelsen.
Biogas kom for alvor på dagsordenen i europæisk politik, da det blev inkluderet i EU-energidirektivet, der foreskriver, at 20 pct. af energiforbruget i 2020 skal stamme fra vedvarende energi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.