dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skolehaver skal nytænkes gennem udviklingsprojekt

Havedyrkning som jobtræning for flygtninge og fritidsaktivitet for unge og ældre skal fremmes

Friluftsrådet, Realdania og foreningen Haver til Maver sætter gang i et udviklingsprojekt, der skal fungere som prototype på, hvordan skolehaver kan etableres og fungere som læring og friluftsliv til alle aldersgrupper. Målet med projektet er, at haverne fremover skal fungere som mødesteder for bl.a. foreningslivet i lokalsamfund, oplyser Realdania.

Projektet har fået to mio. kr. i støtte, og der er allerede 40 lokale skolehaver i landets kommuner. Skolehaver er en måde at indrette og anvende et jordstykke på en pædagogisk måde til skoleelever, men haverne kan tage form efter, hvad lokalsamfundet ønsker - og således benyttes af alle aldersgrupper.

Derfor er det ambitionen at skabe læringsmiljøer med flere funktioner. På Rabarbergården i Gribskov Kommune har skolehaven fx dannet ramme for jobtræning af syriske flygtninge, og i Odense Kommune kan børn og snart ældre 'gå til have' i fritiden.  

- De 40 lokale skolehaver i landet står ofte tomme efter skoletid i hverdagene, i weekender, i ferier og i vinterhalvåret, og det giver uudnyttede opholdssteder og øde udemiljøer. Ved at løfte de fysiske rammer, kan vi skabe et spændende mødested for borgere i lokalsamfundet, og vi ved, at skolehavernes robusthed og økonomi bliver styrket ved at udfylde rummet med andre funktioner, der så også kan komme flere mennesker til gode, siger Daniel Hervik, der er udviklingschef for Haver til Maver.

Projektet udføres i tre faser og gennem workshops hjælper eksperter i leg, udepædagogik, byrum, arkitektur og brugerinvolvering med at udvikle et færdigt designkoncept, der senere kan udbredes i kommunerne.

eo

Læs mere om projektet her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/skolehaver-skal-nytaenkes-gennem-udviklingsprojekt

GDPR