
SLAGELSE: Planerne for havneområdet ved den tidligere færgehavn i Halsskov har haft flere retninger, siden Slagelse Kommune i 2007 overtog efter Storebælts-færgedriften. De nyeste planer indebærer oprydning, bedre stier, etablering af et lavvandet børnevenligt område og ikke mindst byggeri af boliger, fremgår det af mødereferat fra Erhvervs- og Teknikudvalget.
Efter 2007 var planen i nogle år at lave området om til boligbyggeri med bl.a. husbåde og højhuse. Projektet strandede imidlertid, projektfirmaet 'Halsskov Maritime By A/S' overholdt ikke sine aftaler med kommunen, og først i 2014 lykkedes det at indgå forlig om kommunens genovertagelse af området.
I 2016 var ambitionen så 'vandsport i verdensklasse', og det hed sig, at kommunen selv ville tage hul på initiativer, som skulle gøre det noget slidte område tilgængeligt og attraktivt. Både til glæde for kommunens borgere og for at skabe synlighed for potentielle investorer. Det handlede også om at rydde op, lave en sandstrand ud mod vandet, etablere beachvolleybaner, bygge de første syv meter af et udspringstårn med klatrevæg og lave trappe og flydeplatform i vandet.
Nu skal molerne rives ned. Et udpringstårn, bestående af tre containere, skal fjernes og bliver muligvis genbrugt som opholdssted for foreninger. Og publikums adgang til havnen bliver ikke mindst begrænset i en periode som følge af fare for sammenstyrtninger og jordfaldshuller på grund af gennemtærede og tyndslidte spunsvægge.
Tidligere var det planen at reparere spunsen, men det er udvalget nu gået væk fra:
- Det vil være tumpet, at bruge mange millioner på reparationer af spunsen og andre 20 mio. kr. på ind- snævring af indsejlingshullet. Nu skal vi hurtigst muligt have gang i nogle projekter, der kan ses, er realistiske og kommer borgerne til gode, siger tidligere Korsør-borgmester og havnechef Flemming Erichsen (S), der i dag er næstformand i Erhvervs- og Teknikudvalget, til Sjællandske.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.