SLAGELSE: På to år er antallet af hjemløse i Slagelse kommune steget fra 64 til 95, skriver Sjællandske. Stigningen betyder, at Forsorgshjemmet Toften ikke længere kan huse alle de hjemløse. Det akutte behov for boliger får nu Slagelse Kommune til at overveje at opføre såkaldte skurvognsbyer.
- Man skal ikke misforstå 'skurvognsby'. Det er ligesom containere, men de er indrettet, så alle har deres egne boliger. Der er en form for samskabelse, og da vi var med Udsatterådet i Odense, kunne vi se, at det fungerer godt, fortæller formand for handicap- og psykiatriudvalget , Anders Koefoed (V) til avisen.
Det er endnu uvist, hvad prisen for en skurvognsby vil blive. Tidligere har boligselskaberne i kommunen tilbudt at huse nogle af de mange hjemløse. Men kommunen ønsker at samle de hjemløse ét sted. Forslaget skal drøftes yderligere, når udvalget mødes i august.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.