SLAGELSE: Udbredelsen og omfanget af de giftige evighedskemikalier PFAS/PFOS i området omkring en losseplads i Forlev skal kortlægges mere præcist af AffaldPlus. Det forlanger Miljøstyrelsen i et påbud til AffaldPlus, skriver Sjællandske. Også bud på rensning skal på bordet. Styrelsen er bekymret for både dyr og mennesker.
At der kan være tale om en betydelig forurening skyldes, at der er sivet forurenet regnvand ud fra det store losseplads-område i et ukendt antal år frem til 2014. Her blev det opdaget, at et rør ved en fejl var proppet til, så nedsivende regnvand fra lossepladsen – såkaldt perkolat – i stedet løb ud over kanterne på den membran, der ellers netop skulle hindre udsivning af giftige stoffer til omgivelserne.
Styrelsen konstaterer, at en ældre plastmembran formodes at være utæt, og at indholdet af “sum af 4 PFAS” er målt til at være 15 gange over grundvands-kvalitetskriteriet på 2 nanogram/literen. På enge nærved græsser der kødkvæg, og styrelsen har undersøgt udvalgte køer, men ikke fundet PFAS-værdier, der overskrider grænseværdien for kød. Cowi vurderer, at PFAS-indholdet i grundvandet ikke udgør en risiko for køerne – hverken når de spiser græs eller drikker af overfladevandet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.