SLAGELSE: Et stort flertal af brandfolk - 90 pct. - hos Slagelse Brand og Redning har sendt et brev til borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor de opridser talrige problemer i forhold til deres chef. Problemerne er så store, at brandfolkene har været tæt på et indgive en kollektiv opsigelse i protest mod beredskabschef John Olesen, skriver Sjællandske.
'John Olesen er stort set aldrig til stede på stationen. Når han deltager - maksimalt en til to gange om året - til personalemøder, fremstår han uinteresseret. Ligeledes ser vi ham hverken til brand, uddannelse eller andre lejligheder. De tilfælde, hvor John Olesen lejlighedsvis deltager ved personalemøder i Slagelse, oplever vi en beredskabschef, som udviser arrogance, nedladenhed og til tider regulær overfusende adfærd', står der ifølge avisen blandt andet i brevet.
For fem år siden var John Olesen meget tæt på at miste sit job efter vedvarende rygter om et alvorligt alkoholmisbrug. Daværende kommunaldirektør Søren Lund Hansen indkaldte dengang beredskabschefen til en 'kammeratlig samtale', som endte med, at Olesen fik 'det gule kort' - men beholdt sit job. Nu vil borgmester Stén Knuth (V) og konstitueret kommunaldirektør Ole Kristensen bruge de næste par dage på at undersøge sagen nærmere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.