Brug af slam og møg er bedre end kunstgødning og har ikke de skadelige effekter på sundhed og miljø, som man har frygtet. Det viser nyt universitetsstudie fra Københavns Universitet (KU). Det kan samtidig bidrage til et mere cirkulært og bæredygtigt landbrug, mener forskerne.
I dag forbyder eller begrænser flere EU-lande brugen af spildevandsslam som gødning. Det skyldes frygt for, at rester fra medicin og husholdningskemikalier kan skade jordmiljøet. Også herhjemme er der tit diskussion om brugen af spildevandsslam på landbrugsafgrøderne.
Senest ønskede Socialdemokratiet i Syddjurs et forbud af hensyn til sundhed og drikkevandsressorurcer. Også vandsektorens brancheorganisation, Danva, har råbt vagt i gevær. Foreningen krævede før jul et forbud mod udbringningen af slam i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Slam bedre end kunstgødnng
Men det nye og omfattende studie viser, at de målbare rester af medicin og kemikalier i spildevandsslam ikke har nogen større biologisk betydning. Sådan lyder det fra professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
- Vi forventede at finde en del medicinrester i jorden. Og at de ville blive i jorden over længere tid og blive problematiske for organismerne i jorden. Men det sidste lader altså ikke til at være tilfældet, siger hun.
Tværtimod betød brugen af kogødning og slam en langt bedre jordkvalitet end traditionel kunstgødning, fortæller Ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet Jeanne Vuaille.
- De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning, end i kunstgødet jord. Jorden har bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed.
- Samtidig ser vi ingen giftig effekt på ormene fra de medicin- og husholdningskemikalier, vi kan måle i jorden. Formentlig fordi der er tale om utroligt små koncentrationer, siger hun.
Ingen garanti
Gennem forsøgets 14 år har forskerne gødet forsøgsmarker i Taastrup med forskellige typer organisk materiale og klassisk NPK-kunstgødning og løbende målt jordkvaliteten. For at beregne worst case-scenarier er jorden tilført fire gange så meget slam og kogødning, som dansk lovgivning tillader.
Brugen af spildevandsslam og kogødning har faktisk en miljø- og klimamæssig gevinst, siger Nina Cedergreen.
- Hvis vi skal flytte samfundet i retning af cirkulær økonomi og bæredygtighed, skal vi finde en måde at give de næringsstoffer tilbage til jorden, som vi tager fra den, når vi høster afgrøderne. Og ideelt set med minimal brug af kunstgødning, som energimæssigt er dyrt at producere.
- Sådan er det ikke nu. Men der skal vi hen. Ellers udpiner vi vores jorde, som det er sket mange steder på kloden, siger hun.
Forskerne understreger, at forsøgets resultater ikke i sig selv kan garantere, at der ikke er risici forbundet med at bruge slam og kogødning på markerne. De håber derfor, at forsøget vil give anledning til yderligere forskning.
I Danmark er det lovligt at anvende behandlet spildevandsslam, der er kontrolleret for blandt andet høje koncentrationer af tungmetaller. Medicinrester og husholdningskemikalier testes der ikke for i Danmark.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
