Sluser skal holde Kolding tørskoet de næste 50 år
KOLDING: En frisk rapport fra Geodatastyrelsen varsler, at de centrale og lavest beliggende dele af Kolding by i løbet af 50 år kan se frem til en 70-80 centimeter højere vandstand, skriver JydskeVestkysten. Årsagen er en kombination af, at vandet stiger, og den faste grund ikke er mere fast, end at den synker en smule hvert år.
Derfor går spildevandsselskabet BlueKolding næste år i gang med at designe et kæmpemæssigt pumpesluse-projekt, som skal opføres ved overgangen mellem Kolding Å og Kolding Fjord i løbet af de næste 5-7 år. Prisen vil løbe op i 100-150 mio. kr., og for de penge får man et anlæg, der kan håndtere en vandstigning på 140-160 centimeter og altså rækker ud over 50 års tidshorisonten.
- Men det er ikke dyrt. For de værdier, der går tabt ved vejrforhold, som udløser en monsteroversvømmelse, koster samfundet meget mere, og den vejrsituation skal nok opstå i løbet af de næste 100 år. For det, vi før kaldte tiårshændelser, kan vi godt se et par stykker af om året nu, siger direktør Per Holm, BlueKolding.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.