
FOTdanmark har indgået et samarbejde med Kulturstyrelsen om at dele Kulturstyrelsens data over fredede fortidsminder i Danmark. Dermed undgås dobbeltregistreringer og dobbeltarbejde.
- Vi er meget tilfredse med at have skabt dette samarbejde på tværs af sektorer og myndigheder. Det vil være med til at skabe mere præcise data for FOTdanmark og mere effektivisering i forvaltningerne i stat og kommuner, siger formand for FOTdanmarks specifikationsforum Inge Flensted.
Samarbejdet blev initieret af FOTdanmark og sigter efter at få ryddet op i datakilderne for de fredede fortidsminder i Danmark, så alle myndigheder har de samme data at træffe beslutninger ud fra.
Registrering af fredede fortidsminder
Der findes over 30.000 fredede fortidsminder rundt omkring i det danske landskab. Det kan være gravhøje fra oldtiden, diger eller ruiner fra middelalderen. Disse fredede fortidsminder er indtil for nylig blevet registreret to forskellige steder af FOTdanmark og Kulturstyrelsen, hvilket betyder, at myndighederne har opereret ud fra et forskelligt datagrundlag.
Kulturstyrelsen igangsatte i 2007 en nyopmåling af alle fredede fortidsminder, som afsluttes i 2012. Det er disse nye registreringer, der fremover skal danne baggrund for det datagrundlag, myndighederne skal deles om.
At dele data på tværs af myndigheder og sektorer er noget, man ønsker at fortsætte med i både FOTdanmark og Kulturstyrelsen. Parterne er således i gang med at undersøge, om der er andre områder med fælles interesse, eksempelvis beskyttede sten- og jorddiger, som kunne blive næste skridt for samarbejdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.