
De i alt 27 danske småøer rummer mange store oplevelser for de turister, der bevæger sig væk fra fastlandet og ud på øerne. Dette budskab har Sammenslutningen af Danske Småøer fået støtte fra Landdistriktspuljen til at udbrede ved etableringen af en særlig ø-turisme-ambassadør. Ambassadøren får funktion som en slags fælles turistchef, der skal skabe synlighed om småøerne og holde øje med, hvad der rører sig på turismeområdet.
Ø-turisme-ambassadøren er et af de i alt 20 projekter, der er blevet tildelt støtte fra Landdistriktspuljen. De 20 projekter har fået i alt knap 5 mio. kroner i støtte, og ministeriet har lagt vægt på at støtte projekter, der har udviklingspotentiale og langsigtet betydning for de danske landdistrikter og småøer.
- Jeg er glad for at kunne støtte disse spændende projekter, der vidner om stor idérigdom og grundighed i planlægningen. Ved at støtte gode, gennemarbejdede projekter er vi med til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne og på småøerne. Og det glæder mig at se, hvordan udviklingen og projekterne mange steder er drevet af lokale ildsjæle, der virkelig gør en forskel for ude i lokalsamfundene, siger landdistriktsminister Carsten Hansen (S).
Udover ø-ambassadøren har ministeriet blandt andet givet tilsagn om støtte til en informationsfilm om landboturisme og en række forsknings- og informationsprojekter, der skal generere og formidle nyttig viden om landdistrikterne.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.