
MORSØ: Efter at have været tørlagt i snart 150 år mangler Hundsø på den nordlige del af limfjordsøen Mors kun at Morsø Kommune åbner for vandet, så er den 52 hektar store sø vakt til live igen.
Genopretningsprojektet har været undervejs siden 2010 og er forløbet i god fordragelighed mellem lodsejere og kommune. Projektet er det første store vådområdeprojekt i regi af Limfjordsrådet, og foruden naturforbedring er formålet fjernelse af kvælstof med en effekt på ca. 16,2 tons pr. år.
Arealerne til genopretningen er fremkommet ved jordfordeling, og både lodsejere og kommune roser processens forløb.
- Det har medvirket til, at vi har kunne planlægge projektet på en meget smartere måde til gavn for alle i området, siger natur- og miljøchef Arne Kirk, Morsø Kommune.
Projektområdet består primært af den gamle søbund, som i mange år har været drænet, så jorden i området har sat sig op til tre meter. Foruden søens 52 hektar omfatter det i alt 89 hektar store projektområde også 37 hektar enge. De samlede anlægsomkostninger løber op i ca. 3,5 mio. kr.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.