dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fra 1. oktober skal elbilejere betale for parkering i Aarhus Kommune. Det har ellers været gratis siden 2021 - i hvert fald i de første fire timers parkering. (Arkivfoto)
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Snart slut med gratis parkering for elbiler i Aarhus

En særordning i Aarhus, der gør det gratis for elbiler at parkere i fire timer, udløber den 1. oktober.

AARHUS: Fra oktober vil en særordning i Aarhus Kommune, som giver elbiler gratis parkering i fire timer, ikke længere gælde. Det oplyser Teknik og Miljø i kommunen i en pressemeddelelse.

Fra den 1. oktober vil man ikke længere kunne vælge rabatordningen for elbiler i parkeringsapps og ved automater, hvor man plejer at registrere sin parkering.

- Taksterne for elbiler bliver de samme som for alle andre køretøjer, som varierer alt efter zone, siger afdelingsleder Felix Vestergaard i meddelelsen.

Siden 2021 har den særlige parkeringsordning givet elbiler fire timers gratis parkering på kommunale parkeringspladser i Aarhus Kommune.

Særordningen blev vedtaget til at gælde en fireårig periode. Det har derfor hele tiden været kendt, at den ophører fra udgangen af september 2025.

Da byrådet vedtog beslutningen, vurderede man, at man som minimum ville gå glip af ni millioner kroner i indtægter fra parkering.

I juni kunne Aarhus Stiftstidende dog fortælle, at det er endt med at koste mere end 36 mio. kr. i indtægtstab.

Aarhus er ikke de første

Aarhus Kommune er ikke den første kommune, som tilbageruller særlige parkeringsregler for elbiler.

I Københavns Kommune var det gratis at parkere elbiler, elmotorcykler og brintbiler på offentlige parkeringspladser i København fra 1. januar 2020 til 1. januar 2024.

Året inden afskaffede Frederiksberg Kommune også elbilers særlige parkeringsregler, så det igen kostede det samme som for en benzinbil.

I en række andre kommuner er der fortsat gratis parkering for elbiler. I Esbjerg Kommune er det gratis at parkere en elbil, mens man i Roskilde Kommune kan holde gratis i tre timer.

/ritzau/JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/snart-slut-med-gratis-parkering-for-elbiler-i-aarhus

GDPR