dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Visualiseringen af hotellet med waterpark set fra Chr. d X's bro.

Sønderborg får havnefront med arkitektonisk vartegn

Grænseregionens største hotel vil betyde 500 blivende job - og byggeprojektet er en del af omdannelsen af erhvervshavnen
22. AUG 2013 9.59

SØNDERBORG: - Det nye hotel på havnen bliver et arkitektonisk vartegn for hele Sønderborg-området, og det vil skabe aktivitet på havnen og trække turister til, siger adm. direktør Michael Saxtorph fra Sønderborg Havneselskab i forbindelse med, at selskabet nu kan offentliggøre, hvordan det nye bæredygtige hotel, grænseregionens største med 210 værelser og et waterpark, kommer til at se ud på havnen i Sønderborg.

Nybyggeriet vil skabe ca. 500 nye blivende arbejdspladser i Sønderborg og ventes årligt at tiltrække et publikum på 250.000 mennesker.

Designet er udarbejdet af Henning Larsen Architects i samarbejde med Sønderborg Havneselskab og de operatører, som står bag hoteldrift og waterpark. Projektet er en del af Frank Gehry's masterplan, der skal omdanne havnen fra en erhvervshavn til en ny bydel med multikulturhus, kunsthal, hotel med waterpark, beboelse og kontorer, oplyser kommunen.

Mod havnen skabes et offentligt tilgængeligt byrum, der løber langs hele byggeriet. Mod syd dannes en stor plads med terrasser mod vandet og mulighed for ophold. Byrummet binder havnefronten sammen og skaber en tilknytning til Sønderborg Slot lidt længere mod syd. Hotellet bliver et ikon med en højde til at kunne skue til Aabenraa og til Flensburg. Hotellets øverste etage tænkes åben for alle.



Sønderborg Havneselskab A/S forestår udviklingen af hotel- og waterparkprojektet. Henning Larsen Architects har tegnet projektet, og parterne i det nye sønderjyske hotelkonsortium er én af Tysklands solide internationale hoteloperatører, RIMC, med hotelprojekter i en række lande og tyske Alpamare Management, som er én af de førende europæiske udviklere af waterparks. Bygge- og entreprenør-kompetencerne bidrager A. Enggaard, Aalborg med.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/soenderborg-faar-havnefront-med-arkitektonisk-vartegn

GDPR