
SØNDERBORG: På EU-Kina urbaniseringskonferencen blev ti EU-Kina aftaler underskrevet - hvoraf Haiyan-Sønderborg var den ene og den eneste med dansk islæt. Samarbejdet med Haiyan blev med support fra Danfoss indledt i maj i år, hvor politikere og embedsmænd fra Haiyan besøgte Sønderborg for at blive inspireret til en ambitiøs indtænkning af klima i den kommende byudvikling. Haiyan vil bl.a. udvikle en "Denmark Zero Carbon Street" med ca. 75.000 kvm bygninger med de bedste grønne, danske teknologier.
- Jeg er utrolig stolt over og glad for, at man ude i verden har fået øje på os og påskønner os som den klima-spydspids, vi er. Det er stort, at vi er med på podiet på en konference af denne kaliber. Kina er et kæmpe marked, og når de for alvor trækker i arbejdstøjet for at løse CO2-udfordringen med respekt for miljøet, så er det, vi skal slå til. Det var målet, da vi sidste år rejste til Kina med en Sønderborg-delegation, og jeg håber, at vore virksomheder vil udnytte muligheden for at eksportere rådgivning og teknologi - for det er det jo det, det hele handler om: Parallelt at vi får skabt vækst og arbejdspladser her hos os, siger borgmester Aase Nyegaard (L).
Når Haiyan fra starten interesserede sig for Sønderborg, skyldes det dels ProjectZero projektet, dels at byen i forvejen har tæt kontakt til Sønderborg-området via sit samarbejde med Danfoss. Danfoss har netop udvidet med to nye fabrikker i byen, som har ca. en halv mio. indbyggere.
Christian Overgaard, direktør i Danfoss Kina siger:
- Vi er glade for at have været med til at bane vejen for aftalen mellem Sønderborg og Haiyan, der som et af de ti bedste byprojekter mellem Europa og Kina nu får international bevågenhed. Helt konkret betyder det, at erfaringerne fra Sønderborg, ProjectZero og de involverede virksomheder vil blive brugt til at gøre udviklingen af Haiyan så bæredygtig som mulig, og vi glæder os til at bidrage med vores ekspertise inden for energieffektive og klimavenlige løsninger.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.