dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Veje, viadukter og flere kældre i Nordjylland står under vand efter kraftig regn flere steder i Vendsyssel. Motorvej E39 mellem Brønderslev og Hjørring er torsdag morgen svært fremkommelig på grund af vandmasserne.(René Schütze, Polfoto)

Sønderjyder skal bekæmpe nordjyske vandmasser

Beredskabsstyrelsen i Nordjylland tilkalder mandskab helt fra Sønderjylland efter voldsomt regnvejr - flere steder mere end 100 millimeter regn
16. OKT 2014 11.41

Beredskabsstyrelsen tilkalder mandskab helt fra Sønderjylland for at bekæmpe vandmasser i Vendsyssel. Cirka 50 mand er torsdag morgen indsat fra styrelsens side. Det oplyser stabschef Claes Mørch fra Beredskabsstyrelsen i Nordjylland.

- Vi har i øjeblikket indsat folk tre steder. Det drejer sig om et villakvarter i Lendum, centrum af Lendum og en gård i Tårs, fortæller Claes Mørch til Ritzau torsdag morgen.

Torsdag formiddag oplyser Beredskabsstyrelsen, at mandskabet fra Sønderjylland er blevet indsat ved en undermineret dæmning i Hobro.

Vendsyssel blev i løbet af onsdagen og natten til torsdag ramt af kraftig regnvejr. Ifølge TV2 Vejret er der enkelte steder meldinger om mere end 100 millimeter regn.

Beredskabsstyrelsen, som hører under staten, assisterer de kommunale beredskaber ved større hændelser, hvor der er brug for meget mandskab. Ud over mandskab fra Beredskabsstyrelsens nordjyske afdeling, som ligger i Thisted, er der ifølge Claes Mørch tilkaldt personale fra Herning. Selv helt fra Sønderjylland er der folk på vej.

- Vi har tilkaldt mandskab fra Beredskabsstyrelsens afdeling i Haderslev. I første omgang bliver folkene kørt til Aalborg, hvor de vil være klar til at blive indsat, fortæller Claes Mørch.

Mere regn torsdag
Han oplyser, at det samlede bidrag fra Beredskabsstyrelsens side består af 37 mand og otte befalingsmænd samt fire mand med logistiske opgaver.

Det er de kommunale beredskaber, som står i spidsen for indsatsen i Vendsyssel. Og allerede tidligt torsdag morgen var der nok at se til.

- Vi har fået meget store vandmængder over meget lang tid. Det startede i går morges (onsdag, red.), og hen over natten har vi rigtig fået tæsk. I Lendum har vi 10-15 huse, hvor kældrene står under vand, siger Knud Børge Møller, der er beredskabschef i Hjørring Kommune.

Folkene fra beredskaberne skal ikke regne med hjælp fra vejrguderne. Ifølge DMI vil der nemlig komme mere regn i området. DMI spår, at der kan falde op til 30 millimeter regn i løbet af torsdagen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/soenderjyder-skal-bekaempe-nordjyske-vandmasser

GDPR