dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev.

Sønderjysk beredskabs-fusion holder dør åben for Sønderborg

I første omgang danner Aabenraa, Tønder og Haderslev et fælles beredskabs-selskab, der bliver til virkelighed fra 1. januar 2016
1. JUL 2015 9.29

TØNDER / AABENRAA / HADERSLEV: De tre byråd i Tønder, Aabenraa og Haderslev har nu godkendt etableringen af et fælles beredskab, Brand & Redning Sønderjylland. De tre kommuner fortsætter efter sommerferien arbejdet med at organisere og etablere det nye selskab, der formelt træder i kraft pr. 1. januar 2016.

Som hjemsted for det nye selskab har kommunerne valgt at pege på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev.

- Dette vil nu skulle drøftes nærmere med Beredskabsstyrelsen med henblik på at få klarlagt mulighederne for i Sønderjylland at skabe Danmarks største beredskabsfaglige miljø, siger borgmester i Haderslev H.P. Geil (V).

Skolen i Tinglev hører under Beredskabsstyrelsen og uddanner, som den eneste skole i landet, operative ledere til det samlede danske beredskab. Skolen råder over 50 fastansatte og Nordeuropas største øvelsesanlæg indenfor denne særlige branche samt indkvarteringsmuligheder for op i mod 80 personer.

- Vi vil kunne få et meget stærkt fagligt miljø og ved at lave et strategisk partnerskab med Beredskabsstyrelsen vil der kunne sikres en beredskabsfaglig meget stor klynge i Sønderjylland til gavn for regionen. Hertil kommer, at et samarbejde med Beredskabsstyrelsens kaserne i Haderslev også vil kunne være en positiv effekt af samarbejdet, siger H.P. Geil.

Ved konstruktionen sikres de frivillige brandværn fortsat en bærende rolle. Derudover vil selskabet fortsat understøtte de lokale byggemyndigheder med brandteknisk vejledning med udgangspunkt fra de lokale rådhuse.

Sønderborg byråd har den 24. juni forkastet det forelagte aftalegrundlag, mens Haderslev, Aabenraa og Tønder altså nu har vedtaget aftalegrundlaget.

- Døren er fortsat åben for Sønderborg, og dermed deltagelse i det kommende fællesskab siger H.P. Geil.

 

Baggrunden for etableringen af et fælles beredskab udspringer af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra juni 2014. I denne aftale fremgår det, at landets nuværende 87 beredskaber skal reduceres til maksimalt 20 nye bæredygtige enheder senest pr. 1. januar 2016.
Det fremgår også af aftalegrundlaget, at Regeringen vil søge tilslutning til at fastsætte de nærmere kriterier, såfremt kommunerne ikke inden da har dannet maksimalt 20 nye enheder.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/soenderjysk-beredskabs-fusion-holder-doer-aaben-for-soenderborg

GDPR