
VARDE: Varde Kommune har fået et nyt medlem af direktionen. Thomas Jaap, 38 år, er ansat som ny direktør for Plan, Kultur og Teknik, oplyser kommunen.
Thomas Jaap kommer fra et job som drifts- og anlægschef i Sønderborg Kommune og tiltræder i sit nye job den 1. april 2016. Her afløser han Bent Peter Larsen, som har valgt at gå på pension.
Thomas Jaap kommer til at spille en væsentlig rolle i at videreudvikle Varde Kommunes målrettede arbejde med visionen 'Vi i Naturen', hvor erhvervsliv og borgere er aktive medspillere. En anden strategisk opgave bliver at styrke arbejdet med at fremme erhvervsklimaet og bosætningen i hele kommunen.
Visionen i Varde Kommune passer godt til Thomas Jaap, som udover et overbevisende CV, også har stor interesse for friluftslivet og naturen, hvor jagt og sejlads hører til blandt de foretrukne interesser.
Thomas Jaap er oprindeligt uddannet bygningsingeniør og har siden suppleret uddannelsen med en HD og en master i ledelse. Han har mange års erfaring fra både den private og offentlige sektor. Efter endt uddannelse i 2003 blev han først ansat i COWI. I 2008 skiftede Thomas Jaap til en stilling som kontorchef i Odense Kommunes By og Kulturforvaltning, inden han i 2013 blev drifts- og anlægschef i Sønderborg.
Thomas Jaap er bosat i Kolding med sin familie.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.