ÆRØ: Energiselskabet Better Energy har trukket sig fra opførslen af en solcellepark på Ærø, skriver Fyns Amts Avis. Begrundelsen er, "at hele processen er blevet for mudret". Ærø-borgere har haft landskabelige indvendinger, og Fonden Ærøs Vedvarende Energipulje har forsøgt at sikre lokalt medejerskab af en solcellepark.
Selvom Better Energy nu trækker sig fra projektet, har selskabet givet tilladelse til, at lokalplanerne må blive på Ærø, hvilket betyder, at de lokale lodsejere i princippet har mulighed for at videreføre det. Ambitionen for Better Energy var at opføre en solcellepark på 29 hektar og en elkapacitet på 26 megawatt.
Borgmester Ole Wej Petersen (S) ærgrer sig og siger til avisen, at "så må man op på hesten igen og finde på noget andet, for jeg går ud fra, at kommunalbestyrelsen stadig har den holdning, at vi skal være CO2-neutrale i 2025. Det er om fem år, så vi har lidt travlt".
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.