HJØRRING / FREDERIKSHAVN: Sommerhusejere i Skiveren i Frederikshavn Kommune frygter ifølge DR Nordjylland at blive sandløse, efter at det er besluttet at bruge store mængder opgravet sand fra sejlrenden i Hirtshals Havn til kystsikring ud for sommerhusene mellem Løkken og Nørlev i Hjørring Kommune. Løkken og Nørlev ligger på vestkysten syd for Hirtshals, mens Skiveren ligger på nordkysten øst for.
Sommerhusejerne dér 'gør indsigelse imod, at man sender det sand sydpå, som naturligt ville havne oppe hos os nordpå i Tannisbugt', siger de med henvisning til, at sandet fra sejlrenden i Hirtshals plejer at blive dumpet ud for havnen, hvorfra det naturligt vandrer nordpå, hvor der på fem år er forsvundet 60 meter af kysten.
Men områdechef Hans Erik Cutoi-Toft fra Kystdirektoratet mener, at 'der er sand nok til alle'. En del af det vandrende sand når ind i Hirtshals Havn, men der er også en del, der vandrer uden om havnen, påpeger han, og hvis Kystdirektoratet ikke modtager væsentlige klager, så kan sandfodringen på vestkysten begynde om en måned, skriver DR Nordjylland.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.