SORØ: Sorø Kommunes Vej og Park-afdeling er klar til at bekæmpe glatføre og sne med nye midler. Blandt andet saltes der ikke længere præventivt - for at skåne miljøet, beretter Sjællandske.
Som noget nyt er Vej og Park-afdelingen overgået til også at anvende saltlage i stedet for salt i fast form. Fordelen ved saltlagen er, at saltforbruget kan reduceres med ca. 35 pct. og vognene kan komme længere, inden de skal tilbage og tanke salt. På kommunens kunstgræsbaner anvendes de fleste steder et andet godkendt tømiddel i stedet for salt, der let nedbrydes biologisk, inden det når grundvandet.
- Erfaringerne med midlet har været gode, og vi vil gerne udvide brugen af det til andre områder - f.eks. områder med nyplantede træer eller andre lignende, sarte områder, siger Jesper Folke Andersen, leder af Sorø Kommunes Vej og Park.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.