dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sorø trækker sig fra forsyningsfællesskab

Fire samarbejdspartnere bliver måske til tre, for Sorø vil trække sig fra et fælles midtsjællandsk forsyningsselskab

SORØ: Økonomiudvalget i Sorø Kommune har indstillet til sit byråd, at Sorø Forsyning i denne omgang ikke skal være en del af et fælles midtsjællandsk forsyningsselskab. Det betyder at Sorø med stor sandsynlighed ikke bliver del af et fælles forsyningsselskab.

Baggrunden er, at man forventer, at Sorø Forsyning selv kan opnå tilstrækkelige besparelser, uden at indgå i et forsyningssamarbejde. Det fremgår af referatet fra det seneste møde i økonomiudvalget.

- Sorø Forsyning har allerede opnået og planlagt driftsbesparelser, der samlet er i intervallet for den udregnede driftssynergi ved deltagelse i et fælles forsyningsselskab, lyder det.

Samarbejdet fortsætter ufortrødent
Sorøs ønske om ikke at deltage i samarbejdet får ikke betydning for Holbæk, Lejre og Roskildes planer om at danne et fælles forsyningsselskab 1. januar 2016.

- Der er stadig store gevinster at hente ved at danne et fælles forsyningsselskab, selvom Sorø ikke længere er en del af processen. Derfor ønsker vi i ejerkommunerne naturligvis at fortsætte, siger Søren Kjærsgaard, som er borgmester i Holbæk og formand for forsyningssamarbejdets politiske styregruppe.

Processen mod at danne et fælles forsyningsselskab fortsætter med uændret tidsplan. Det medfører blandt andet, at ejerkommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde skal tage stilling til en ejeraftale inden sommerferien, og at et nyt fælles selskab kan blive en realitet 1. januar 2016.

jsb

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/soroe-traekker-sig-fra-forsyningsfaellesskab

GDPR