RUDERSDAL/LYNGBY-TAARBÆK: Spildevand er gennem tiden blevet udledt i et regnsvandsbassin mellem Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Vandet er derfra ledt ud i Mølleåen, hvilket Lyngby-Taarbæk Kommune har fået kritik for fra Miljøstyrelsen. Mængderne af spildevand var så store, at man kunne se toiletpapir og bind i åen. Det skriver SN.dk.
I Rudersdal Kommune har man nu fundet en fejl i kloakledningerne, som er skyld i, at spildevandet er løbet over i regnvandsbassinet og dernæst i åen. Kloakledningerne er fra 1980 eller tidligere ifølge tegninger. Der arbejdes i øjeblikket på at udbedre problemet.
- Der er tale om en uhensigtsmæssig brøndkonstruktion, der er årsag til, at der kan løbe spildevand fra rækkehuse i området samt fra virksomheden Pelican Self Storage ud i regnvandsbassinet. I dag ville man ikke lave en tilsvarende konstruktion, skriver miljøchef i Rudersdal Kommune Lis Ravn til mediet.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.