MIDTJYLLAND: Antallet af klager over flextrafik-chauffører i trafikselskabet Midttrafik er på et år steget fra 414 til 600, viser en aktindsigt, som TV2 Østjylland har fået. Der er bl.a. tale om klager over fejl og adfærd hos chauffører og over kørsel og fart, og kanalen skriver bl.a. om en konkret episode, hvor en handicappet fik slået hul i baghovedet, fordi hans kørestol ikke var korrekt fastspændt.
I en svarmail til kanalen skriver Midttrafik bl.a. at trafikselskabet kører omkring 2.700 ture dagligt, hvoraf der klages over to-tre chauffører eller vogne, og at selskabet næste år vil øge kravet til chaufførernes kurser. Ligeledes at selskabet anerkender usikkerheden hos kunder og pårørende.
"Derfor har vi i efteråret iværksat et skærpet tilsyn af det sikkerheds- og hjælpeudstyr, der er monteret i bilerne, og vi har et ekstra fokus på chaufførernes betjening af udstyret. Derudover har vi øget kravene til chaufførernes uddannelse, så alle chauffører fra marts 2023 skal have gennemført mindst fire kurser i befordring af bevægelseshæmmede kunder, førend de må køre i flextrafik," skriver Midttrafik i sit svar.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.